Oplev Oksbøl – Camping i smukke omgivelser
Stjerne Camping ved vejers strand ligger blot en lille køretur fra Oksbøl, hvor man kan opleve alt, hvad den charmerende by har at byde på, samtidig med at man bor i et roligt og naturskønt område. Camping ved Vesterhavet skal opleves, og i området omkring Oksbøl er der rigeligt at give sig til. Vi vil hellere end gerne komme med gode råd til, hvad du skal opleve. Du kan altid ringe til os eller spørge i receptionen, når du booker dit ophold. Men du kan også læse videre her på siden og få inspiration til din næste tur.
Seværdigheder omkring Oksbøl
Området omkring Oksbøl er præget af et unikt naturlandskab med bl.a. et stort åben hedelandskab og klitter. I området omkring Oksbøl findes Danmarks eneste kronvildtsreservat med en stor bestand. Kun en kort køretur fra vores campingplads finder du altså en af de allerbedste muligheder for at se store flokke af kronhjorte i hele Europa.
Disse prægtige dyr er et imponerende syn, som kan betage selv den mest erfarne naturelsker. Dog kan det være en særligt enestående oplevelse for børn, der måske aldrig før har set så store dyr i det fri. I reservatet lever over 1.000 krondyr, som kan ses vandre i store flokke på alle årstider. Flere steder i reservatet finder man diverse udkigsposter, hvorfra man nemt kan spotte dyrene. Man kan selv køre rundt på vejene i reservatet, men det anbefales på det kraftigste at man overholder anvisningerne og undgår at fodre dyrene. Det er vilde dyr, og de bør derfor beskues i deres naturlige habitat.
Endnu et skønt naturområde finder man lige nord for Oksbøl ved Filsø, som er en af Danmarks største søer. Grundet de ideelle betingelser og vådområder huser området omkring Filsø en af de mest alsidige bestande af fugle i landet. Hvis man er heldig, kan man f.eks. få øje på en fiskeørn eller havørn i det fri. Langs søen finder man gangbroer, så man kan gå tørskoet rundt og nyde naturen. Ligeledes kan man finde flere fugletårne, hvorfra man kan observere området fra højden og se, hvor mange forskellige arter, man kan få øje på.
Stjerne camping ligger lige ved Vejers Strand, hvorfor man har nemt ved at gå en tur langs det skønne Vesterhav. Foretrækker man dog at køre en tur på stranden, er dette tilladt på den sydlige strækning af Vejers Strand samt en kort køretur nordpå på Børsmose Strand.
Hvis man er på udkig efter kulturelle eller historiske oplevelser, er der også flere muligheder tæt ved Oksbøl. Her kan man bl.a. besøge museet FLUGT, hvor man kan lære mere om Danmarkshistoriens største flygtningelejr for tyske flygtninge efter Anden Verdenskrig. Her husede området omkring Oksbøl nemlig mere end 35.000 tyske flygtninge. Derfor er den tyske flygtningekirkegård i området også et sted, der ofte besøges af turister.
Overnatning ved Oksbøl hos Stjerne Camping
Hos os finder du en række forskellige overnatningsmuligheder. Du kan f.eks. leje en hytte i en uge eller blot en enkelt dag. Vi tilbyder en række forskellige campinghytter, som passer til forsamlinger, familier eller par i vidt forskellige størrelser. Hos os finder man muligheder for overnatning i hytter fra 2 personer og op til 5 personer. Derudover tilbyder vi naturligvis pladser til folk, der ankommer i egen autocamper eller med egen campingvogn.
På vores plads er du kun en kort gåtur fra Vejers Strand. Derudover finder du en masse faciliteter på pladsen. Der er blandt andet et supermarked, hvor du kan handle til aftensmad, snacks eller en udflugt. Dertil har vi også et stort fælleskøkken, hvor du og din familie eller bekendte kan bruge en hyggelig stund på at lave mad sammen.
Til de mindste er der forskellige legeaktiviteter på pladsen samt et område med geder, som de kan besøge. Hvis man har hund, har vi også et hunde-agility område, så jeres kæledyr også kan blive aktiveret under jeres ophold. Er man typen, der kan slappe af med et spil Petanque, har man også denne mulighed på pladsen.
Vi glæder os til at byde jer velkommen hos Stjerne Camping. Hvis I er i tvivl om, hvad man ellers kan foretage sig i området omkring Oksbøl eller Vejers, kan I altid ringe til os på forhånd og spørge os til råds eller tage kontakt til os i receptionen, når I er ankommet. Vi har boet i området hele vores liv, og vi deler glædeligt ud af vores egne foretrukne udflugter og små skjulte perler i området.
Vores priser
Se alle priser her!