Camping ved Vesterhavet

Hvis du overvejer at tage på camping ved Vesterhavet, er Stjerne Camping det ideelle valg. Beliggende i det naturskønne område ved Vejers Strand midt på Vestkysten mellem Esbjerg og Hvide Sande vil du befinde dig i et fredeligt, roligt og børnevenligt område, hvor der kun er en kort køre- eller cykeltur til alle vestkystens seværdigheder.

Udforsk det særlige landskab ved Vesterhavet

Camping ved vestkysten byder på nogle af Danmarks og Nordeuropas mest naturskønne og unikke omgivelser. Her finder du brede sandstrande, det vilde Vadehav, åbne heder og bølgende klitter – alt sammen landskaber, som tiltrækker besøgende år efter år. Området omkring Vejers Strand er især kendt for denne kontrastfyldte natur, hvor hav, klitter og hede mødes i et enestående landskab.

vores campingplads ved Vesterhavet har du den perfekte base til at udforske området. Uanset om du følger stierne gennem klitterne eller deltager i en af de mange guidede ture i lokalområdet, begynder naturoplevelserne lige uden for teltdugen.

Naturen ved Vesterhavet - Oplevelser året rundt

Hver årstid har sin egen charme og giver plads til en lang række aktiviteter, spændende vandreture, cykelture og besøg på forskellige attraktioner i og omkring Vejers Strand.

Foråret spirer med lys og liv – fuglesang fylder luften, påskeliljerne springer ud, og de første solstrejf varmer kinden. Naturen lokker både to- og firbenede ud i det fri, og det er, som om alle løfter blikket, trækker vejret lidt dybere og nyder en stille stund med en varm kop kakao i hånden. Foråret vækker ikke bare naturen, men også drømmene om den sommer, der venter forude.

Sommeren inviterer til lange dage ved stranden, bare tæer i sandet og mod til at kaste sig ud i bølgerne blå, solnedgange og fællesskab omkring grill og bålhygge.

Efteråret bringer ro og farver med sig – lyngen står i fuldt flor, skov og hede bugner af svampe, og selv bærbuskene frister til et lille stop undervejs. Når dagene bliver kortere, lyser hatten på kantareller og Karl Johan-svampe mellem træernes rødgyldne blade. Og over det hele runger brølet fra de majestætiske kronhjorte – et særligt efterårstegn i brunsttiden, selvom man kan møde dem året rundt i og omkring Vejers.

Vinteren byder på sine egne udfordringer og særlige stemninger – med storme, kulde, regnfulde dage og af og til sne, når man går langs stranden eller i den vindblæste hede. Kommer du tilbage i hyggelig varme, kan du fx male dit smukke sten - eller lave nogle nyt ud af dine strandskatter og dermed få meget personlige souvenirs til dig selv og dem, der bliver hjemme.

Naturen i nærheden af Stjerne Camping kan være alt fra barsk til mild, men den byder altid på en oplevelse af nogle stort og uberørt. Tag gerne dine nærmeste i hånden og mærk naturen sammen – oplevelsen varer længe…

Læs videre og finde ud af mere om dine muligheder i lokalområdet eller spørg os, så anbefaler vi gerne oplevelser, der matcher dine interesser.

Hvad kan du lave på en campingplads ved Vesterhavet?

En campingferie ved Vesterhavet byder på oplevelser for alle – uanset om du rejser med børn, som par eller blot trænger til ro og afslapning alene. Her finder du både aktiviteter, der skaber nærvær, og oplevelser, som giver energi – alt det, der gør camping ved Vesterhavet til noget helt særligt.

Nedenfor har vi samlet inspiration til nogle af vores favoritoplevelser – både i den vilde vestkystnatur og i det omkringliggende område.

Naturoplevelser ved Vesterhavet:

Se kronvildt i Oksbøl Kronvildtsreservat: Fra Stjerne Camping nær Oksbøl kan du nemt tage på tur til Oksbøl Kronvildtsreservat, som huser en stor bestand af krondyr. Her kan man opleve de majestætiske dyr i deres naturlige omgivelser fra en af reservatets mange udkigsposter. Det er en helt spesiel oplevelse – især for børn.

Udforsk Vadehavet og Langli Ø: Syd for Vejers møder Naturpark Vesterhavet det spektakulær Vadehav, som er kendt for sit rige fugle- og dyreliv. Ved lavvande kan du vandre ud til den fredede Langli Ø - en oplevelse for hele familien.  

Gå på ravjagt ved stranden: Efter kraftigt stormvejr er der gode chancer for at finde rav langs stranden ved Vejers. Det er både sjovt og spændende for børn og voksne – og en skøn måde at udforske stranden på.  

Tag på fisketur: Området tilbyder flere muligheder for både nybegyndere og erfarne lystfiskere:

  • Fang pighvar direkte fra strandkanten
  • Tag på guidet bådtur fra en nærliggende havn
  • Besøg en af områdets Put & Take-søer  


Og meget andet:
Området omkring campingpladsen byder på et væld af naturoplevelser. Har I særlige ønsker eller interesser, kommer vi gerne med endnu flere anbefalinger.  

Oplevelser for hele familien i nærheden af Vejers

  • Naturlegepladser - I nærområdet finder du et væld af forskellige naturlegepladser, hvor de mindste kan slå sig løs og lade fantasien få frit løb. Spørg i receptionen, så kan vi anbefale flere forskellige lokationer.
  • En tur for haveentusiasterne - Hvis du er vild med have, planter og blomster er Tambours Have et oplagt besøg. Her er der meget smukt og spændende at kigge på for folk i alle aldre, selv hunde er velkomne her og der er også en legeplads og troldesti til at holde de helt mindste beskæftigede.
  • Museumsbesøg - I både Varde og Ribe findes der museer af vidt forskellig slags. Området byder på noget af den rigeste historie i hele Danmark, og derfor vil du også kunne få en masse spændende viden om danmarkshistorien ved at besøge f.eks. HEX, Nymindegab Museum, Ribes Vikinger og meget mere. Mulighederne er virkelig mange, og vi kommer gerne med endnu flere anbefalinger til, hvad der er et besøg værd.
  • Oplev rester fra en svunden tid - Ved at tage på tur langs Vestkysten kan du se dele af Nazisternes Atlantervold i form af gamle bunkere og rester herfra, som fortsat er at finde langs kysten tæt ved Vejers Strand og andre steder tæt på. Dertil kan man på en gåtur ved Nymindegab se eksempler på gamle esehuse fra 1800-tallet, hvor fiskere plejede at opbevare bl.a. fiskenet.

Er du interesseret i andre udflugter ved Vesterhavet?

Er du til smagsoplevelser og godt håndværk, så er et besøg hos Stauning Whisky oplagt. Her kan du komme med på rundvisning og smage på deres prisvindende danske whisky – en anderledes og smagfuld oplevelse på vestkysten.

Et andet populært udflugtsmål er Blåvandshuk Fyr, som markerer Danmarks vestligste punkt. Fra toppen af fyrtårnet kan du nyde en storslået udsigt over Vesterhavet, klitterne og det åbne landskab – et ideelt sted til en udflugt med både udsyn og frisk havluft.  

Indtil nu har vi blot præsenteret et udpluk af de mange oplevelser, du kan finde, når du holder ferie ved Vesterhavet. Har du spørgsmål eller ønsker inspiration til andre oplevelser, står vi altid klar med gode idéer og lokale tips.

Hos os kan du nemt booke en standplads til campingvogn eller vælge en af vores hyggelige campinghytter. Uanset om du er afsted alene, med din partner eller med hele familien, har vi rammerne til at skabe en afslappende og naturnær campingferie ved Vesterhavet.  

Planlæg og book jeres besøg under jeres næste ferie eller i en weekend - Så kan I glæde jer til en ferie fyldt med natur, nærvær og oplevelser.  

Vores priser

Se vore priser på forskellige overnatninger her!

Se vores priser

Online booking

Book og betal nemt og bekvemt hele døgnet rundt!

Book online her
Følg med på sociale medier

Vores priser

Se alle priser her!

ALLE Priser

ONLINE BOOKING

Nemt og bekvemt hele døgnet rundt!

Book plads

sagittarius